Hvem er vi?

VORES FØRSTEHJÆLP

Vores særligt tilrettelagte førstehjælpsundervisning tager udgangspunkt i deltagernes behov og udgangspunkt for læring. Derfor er de enkelte forløb forskellige, og starter med en dialog og forventningsafstemning mellem os og jer. Undervisningen vil typisk være tilrettelagt over flere korte dage og det anvendte materiale er udarbejdet specifikt til jeres behov. Såfremt deltagerne tilegner sig den nødvendige viden og færdigheder, er der mulighed for udstedelse af kompetencegivende førstehjælpsbevis fra Dansk Førstehjælpsråd.

VORES UNDERVISERE

Vores undervisere er fagfolk, som alle er uddannede ambulancereddere og desuden har gennemført førstehjælpsinstruktøruddannelsen. Førstehjælp er deres spidskompetence, og de ved hvordan sygdom og tilskadekomst håndteres i det virkelige liv. Derudover er de dygtige undervisere, som er udvalgt, ikke kun på baggrund af deres fagkundskaber, men primært pga. deres evne til at undervise, formidle og lære fra sig.

DSC_0090.NEF

Asger Sminge
Medejer
Ambulanceredder
Førstehjælpsinstruktør

DSC_0081.NEF-2

Mads Lyngby
Medejer
Ambulanceredder
Førstehjælpsinstruktør 

Hvordan foregår undervisningen?

“Hos Vores Førstehjælp tager vi altid udgangspunkt i kursisternes behov. For nogen mennesker er det ikke første gang de stifter bekendtskab med førstehjælp og for andre er det. Fælles for alle typer undervisning er, at underviseren danner rammerne for en spændende, sjov og udbytterig undervisning, hvor alle kursister efter endt kursus går der fra med en god oplevelse samtidig med at have tilegnet sig en masse viden og praktiske erfaringer i førstehjælp. Alt forskning viser, at hvis du har modtaget førstehjælpsundervisning så kan du gøre en forskel, hvis uheldet er ude – måske forskellen mellem liv eller død.” – Asger Sminge

Hvorfor starte Vores Førstehjælp?

“Jeg arbejder til dagligt som ambulanceredder i Region Hovedstaden, hvor jeg til dagligt yder avanceret førstehjælp til Region Hovedstadens borgere. Igennem arbejdet som ambulanceredder har jeg erfaret vigtigheden af at kunne yde førstehjælp. Hvis en person i yderste instans får hjertestop, så er det ikke os, ambulanceredderne, der redder menneskets liv – det er de mennesker der har modtaget førstehjælpsundervisning og derfor er i stand til hurtigt at konstatere hjertestoppet, hurtigt at alarmere 1-1-2 og vigtigst af alt hurtigt kan påbegynde hjerte-lunge-redning.” – Mads Lyngby

Ofte stillede spørgsmål

Vi arbejder udfra virkelighednære øvelsesscenarier med fokus på at alle vores kursister får tilegnet sig og/eller genopfrisket sine førstehjælpsfærdigheder. Praksisnær undervisning med minimum af teori.

Nej, når du booker et førstehjælpskursus hos Vores Førstehjælp medbringer vi alt udstyr såsom førstehjælpsbøger, øvelsesdukker, AED (hjerterstartere) etc.

Vi tilbyder førstehjælpsundervisning i hele Danmark. Alle vores kurser afholdes hos jer, således I som privat forening eller arbejdsplads ikke skal bruge tid på transport.

Nej, alle vores priser er inklusiv moms, transportudgifter (minus øer) og forberedelsestid.

Alle vores undervisere er certificeret førstehjælpsinstruktører og har tilmed stor erfaring fra ambulancetjenesten. Vi underviser ud fra Dansk Førstehjælpsråds retningslinjer, hvorfor alle vores kurser er bevisgivende.

Alle vores priser er inklusiv moms.

Der må deltage op til 16 personer pr. kursus.

Forening af Selvstændige Førstehjælpsinstruktører

Foreningen af Selvstændige Førstehjælpsinstruktører (FSFI) er en national forening for instruktører i førstehjælp, som ønsker at udbyde førstehjælpskurser godkendt under Dansk Førstehjælpsråds (DFR) retningslinjer. Alle undervisere hos Vores Førstehjælp er registreret under FSFI. Når du booker førstehjælpsundervisning hos os Vores Førstehjælp afholdes denne jf. gældende retningslinjer fra Dansk Førstehjælpsråd og er derfor bevisgivende.